Naturlig sang på en naturlig måde

mobil menu ikon
Grundlaget for kunst

Håndværk er grundlaget for al kunst. Og et håndværk kan man lære sig …

14. Juni 2016

Som sanger skal man ikke forsøge at gå ind i færdige genrer og synge andres sange på den måde, som de gør det, men søge efter at finde sig eget udtryk og dermed også sin egen stemme.

En sanger ejer først og fremmest sit eget instrument. At vide hvad det kan og hvordan det opfører sig i forskellige situationer er af grundlæggende betydning. Sangerens instrument er fysisk. Det sidder i sangerens muskler på godt og ondt. Udgangspunktet er derfor instrumentets fysiske funktion og ikke en eller anden sang, man gerne vil synge. Fysikken kommer før sangen. At synge er at vide, hvad stemmen kan, så man kommer musikalsk gennem sangen fra begyndelsen til enden.

”At flyve er at kunne lande. Kan man ikke det, så skal man ikke starte.”

Det handler om at holde lidt øje med sin stemme, og rense den for fremmed påvirkning (vaner). Når man gør sine første forsøg som sanger, tror man ofte, at man skal overtage andres måde at synge på for at det skal blive til kunst. Men kunst kommer af ”at kunne”, ikke af ”kunstigt”. Vi skal kunne vores stemme. Så kan vi synge. Det er tilstrækkeligt.

Det er umuligt at undgå fejl, når man begynder at øve sig. Men fejl er udflugter i virkeligheden, så man lærer den bedre at kende. Du har din ret til at udtrykke dig på det niveau, du befinder dig. Du behøver ikke vente til du synes, du er perfekt.

Der ville blive meget stille i skoven, hvis kun de bedste fugle måtte synge. I sang gælder samme regel som i andre håndværk: Jo bedre forberedelse, desto bedre resultat.

Inspiration er ikke andet end arbejdslyst.

Ring mig op

Skriv dit navn og telefonnummer
i felterne, så hører du fra mig.

Tak for din henvendelse

Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Min
Historie

Jeg har sunget viser, pop, gospel, kirkemusik, musical og opera. Jeg betrager sang som en kunst, der skal tages dybt personligt. 

Læs mere

Min filosofi
om sang

At gøre ellerl ikke gøre - hvad og hvordan.

Læs mere

Kontakt mig

Har du spørgsmål om sang, så kontakt mig på belcant@scanopera.dk

Læs mere

Musical-sang
Kurser

Sang - teater - skuespil           TEST DIG SELV OG DIN STEMME

Læs mere