Befri tungeroden og befri stemmen

Befri tungeroden og befri stemmen

Der findes gode reaktioner og uheldige reaktioner. F.eks. er mellemgulvets reaktion på stemmelæbernes lukning en god reaktion, som er værd at kultivere og beholde, mens tungerodens og kæbens reaktion på en stemmeansats en dårlig reaktion, der skal gøres op med og arbejdes væk.

Dette er et eksempel på, hvordan man arbejder tungerodens reaktioner væk, hvis den reagerer på ansats. Støt op omkring tungeroden med tommel og pegefinger. Hold fingrene således, at der dannes et ”V” – slap af i tungen og tungeroden til den falder til hvile i fingrene. Sæt stemmen an med f.eks. schwa, som ikke kræver nogen som helst medvirker fra andre muskler end stemmelæberne. Hvis tungeroden reagerer på ansatserne, så flyt ansatsfornemmelsen længere ned – måske så langt ned, at det opleves som om stemmen produceres under struben.

Mentale tricks spiller os et puds, hvad angår sang. Talestemmen opleves stort set kun eksisterende i munden. Det er her bevægelser finder sted; det er her luftstrømme af forskellig art opleves – dog muligvis uden at blive bevidst registreret. Den kropslige oplevelser er som en strøm af ord og luft, der genereres af kroppen, strømmer ud af munden og høres udenfor os selv. Stemmefornemmelsen identificeres med det sted, hvor luften føles, eller hvor der opstår vibrationer, vi kan opfatte.

Sangeren oplever derimod, at stemmen produceres i struben af stemmelæberne. Stemmelæberne lukker for luften, hvorfor der ikke opleves stærke luftstrømme, hverken i halsen, i munden, eller i kraniet. Tværtimod opleves resonansrøret fra stemmelæberne til munden – som værende næsten lufttomt. Under sangen står resonansrøret åbent, men vokaltragtens form sender en stor del af luften tilbage til svælget og halsen. Hvilket hjælper stemmelæberne til at lukke bedre.

Der opleves derfor ingen friktionsstrømme, men kun en åbning i bunden af halsen omkring den allernederste del af ringbrusken. Tungen er afspændt, det samme gælder kæben. Kun struben arbejder med lyden. Hverken kæben, tungen, næsen eller ”masken” kan producere lyd. Det kan kun stemmelæberne i struben – ved at lukke for luften. Hvad den nedadgående luftstrøm hjælper til med (Sundberg).

Løsning af kæben (i kæbeleddet) er ikke det samme som at åbne munden. Undgå at tænke mundåbning, men blot kæbeløsning ud for ørerne og halsen. Når kæben løsnes i sted for at blive åbnet, vil tunge lige i munden i samme position, som når munden er lukket. Oversiden af tungen vil have kontakt med tænderne i overkæben næsten frem til hjørnetænderne og tungeroden vil være behagelig blød. Fra ca. hjørnetænderne og frem har tungespidsen sit arbejdsfelt (og kun her). Hvor den kan udføre sine konsonantbevægelser helt uden at påvirke resten af tungen eller kæben. Hvis der her forekommer ufrivillige medbevægelser, kan disse arbejdes væk – som regel blot ved at overvåge, at tungens berøringsområde ikke ændre sig. Det bedste resultat opnås med den ovenfor beskrevne lave placering af lydkilden.