Om at øve sig

Hvad er skyld i, at det er vanskeligt at øve sig? Skyldes det, at vi har lært en eller anden metode i skolen, som vi blev påført ved tvang i stedet for lyst? Noget, som skulle være færdig til en bestemt tid, som måske berigede vore mentale færdigheder, men ikke lagde noget til vores livskvalitet? Er det ”at øve sig” blevet til en handling forbundet med tvang, ulyst og fornemmelse af ”spændetrøje”. Ser vi kun ”rammen”, opgaven, skemaet, tiden vi bruger, som spild af vores liv? Glemmer vi kort sagt at se på gevinsten; udbyttet og glæden ved at se ind i sig selv og opleve, hvordan færdigheder udvikler sig?

Kernen i sangtræning handler om at skabe indhold i øvelserne; hvad vi skal lære; eller hvad vi skal aflære. Kernen er ikke indeholdt i selve øvelsen, men i måden vi forholder os til øvelsen på. Som regel, er det bedst at begynde med at aflære de ting, der står i vejen for indlæringen. Vejen fremad kan være trang og besværlig, hvis den er fuld af uafklarede forhindringer. En målsætning fjerner ikke forhindringerne, men det gør formålet! Lad os se på det, som det mål, der kommer før målsætningen.

Vi har derfor ikke kun brug for at vide, hvad, der skal ske, men også at være fuldstændig klare over, hvad, der rent faktisk sker i vore muskler, når vi tænker en lyd – reaktioner som vi måske ikke er os fuldt bevidste om. Med andre ord: hvilke reflekser vores tanker udløser i musklerne. Lad os overveje følgende:

• Hvad vil jeg gerne kunne (indlæring)?
• Kan jeg mærke, hvad der sker? (fysisk observation)
• Er der hindringer, som står i vejen for min indlæring? ((for)mål)
• Har jeg viden eller oplysninger nok til at kunne formulere min træning? 

Be your own light
Krishnamurti