A PROPOS TEKNIK

Spændinger ifølge med sang kan være af meget forskellig art. Nogle har vi lært os gennem vores sprog under opvæksten, andre har måske fået anbefalet i forbindelse med sangundervisning, og andre har vi påført os selv, fordi vi mener, det er det rigtige at gøre.

Gode spændinger er bevidst muskelbrug, der er i balance med den funktion, de er med til at udføre. De er nyttige, kan varieres og befinder sig under kontrol, så de også kan slippes, hvis man vil.

Dårlige spændinger er ubevidste, låser musklerne og sætter sig fast. De kan ikke varieres, men kan dog fjernes med bevidst indgriben.

Spændinger ét sted kan være tegn på for lidt spænding et andet sted. Spændinger i tungeroden skyldes ofte at den forreste del af tungen er for passiv i forhold til artikulationen og vokaldannelsen.

Sommetider kan det være en idé helt at afstå fra ”at gøre noget” – og så finde ud af, hvad der så sker. F.eks. hvordan reagerer kroppen, hvis det lykkes at slippe spændinger i tungeroden? Hvordan reagerer kroppen, hvis det lykkes at slippe spændingerne i tungeroden og samtidig beholde den vibrerende fornemmelse i struben? Hvad sker der, hvis jeg gør dette og samtidig undgår at ”støtte”? Hvordan føles det at artikulere uden spændinger i kæben? Er den forreste del af tungen slap (flad tunge) eller i stand til at artikulere uden at skabe stramninger i tungeroden?

Alle disse spørgsmål og mange flere udgør grundlaget for den måde, du øver dig på – og den måde, du synger på.

Disse ting er ikke afhængig af stilart, men indbyder til viden og dig selv som sanger. Det er ikke et spørgsmål om smag, men om tilstedeværelsen af ufrihed og begrænsninger.

Lad det være sagt med det samme: Der er ikke tale om slattenhed i forbindelse med artikulation og vokaldannelse. De nødvendige muskelreaktioner, der altid finder sted i mund, læber, kæbe og tunge, skal selvfølgelig være der – og holdes i en bestemt form, så længe tonen varer. Dem giver man selvsagt slip på, når deres funktion er overstået. Unødvendig stivhed, sammentrækninger og spændinger, der forstyrrer lyden eller gør sangen ubehagelig at udføre – de har godt af at komme helt væk af vejen.

Prøv dette lille tjek: Hvordan føles det at trække vejret med fuldstændig blød og afspændt tungerod i forhold til at tage en indånding med spændt tungerod? Er der en forskel? Er den positiv eller negativ? Hvilken måde er den bedste?

Husk tungeroden blokerer for de opstrømmende vibrationer fra struben, hvis den spænder, så de ikke når frem til munden. I stedet finder stemmen måske vej op i næsen, hvilket heller ikke er ønskeligt. 

Tænk på, at første formant (grundtonen) skal forenes med den anden formant (farve/timbre) foran i munden.

Læs mere om klangfuld artikulation her: Forbedret_tale_og_sang.pdf