I begyndelsen var sangen

Man kan betragte det at synge på flere måder. Nogen tænker først og fremmest på melodien, andre på teksten, endnu andre på rytmen eller noget helt fjerde. Sang har altid eksisteret, hvor mennesker lever. Musik og sang har gennem århundreder været betragtet, som menneskets måde at skabe kontakt til det åndelige på. Musik (og især vokalmusik) forbinder energierne mellem mennesket, dets omgivelser, skaber fællesfølelse og rækker langt videre, end vi normalt forestiller os.

I den moderne verden synes tilværelsen for det meste at dreje sig om det ydre. Vores kultur hylder succeselementer som penge, prestige, berømmelse, ensartet skønhed eller overdrevne kropsattributter – det, der tæller, er formen uden tanke for indholdet. Vores kultur har udviklet en UNDERHOLDNINGSINDUSTRI – og sat masseproduktion af kliché-tidsfordriv i stedet for kunst, æstetik, skønhed og meningsfuldt indhold. Tiden skal bare ”slås ihjel” med forudsigelige ligegyldigheder i stedet for berigende oplevelser. Formen sættes foran indholdet. Tænk på næsten enhver form for tv-produktion. Pseudonyheder baseret på misundelse, brødnid og fortænkte meninger (for slet ikke at tale om sport).  Dertil kommer diverse serier og genrer: krimi, aktion, romance, komedie, sitcoms osv. Endog musikken og den sceniske kunst er blevet sat i skyggen af dårlige standardproduktioner. God kunst er blevet noget overflødigt forældet skrammel, som det ikke kan betale sig at sætte i værk. Melodien er stort set blevet væk i vestlig kultur. Kulturchok som X-factor, MGP og musikalsk underholdning og optræden generelt er blevet til et lydboostet lysshow, hvor en flok uuddannede mennesker hopper rundt. Den sceniske oplevelse bygger på formen med lys, kostumer, markedsføring, dumme bemærkninger og mere eller mindre grove attituder. Det er meget form helt uden indhold – men fuld af bedrag både over for publikum og over for de optrædende. Det er igen den udvendige oplevelse, der tæller, mens den indre sammenhæng fornægtes. Der råbes højt i vores kultur, men dens substans er rådden og indholdsløs.  For at blive berømt i dag behøver man ikke være en Einstein – det er somme tider tilstrækkeligt at være bøsse eller lesbisk. 

Konsekvensen af alt dette er skræmmende. Den form for sang, der præsenteres på scenen i vore dage, behøver man ikke øve sig på eller træne for at kunne udføre. Man behøver ikke opdrage sit øre eller danne sin smag. Det er nok at imitere, efterligne og finde sit personlige udtryk gennem påklædning, kropslighed og attitude – sådan er det for de fleste. Vender vi blikket mod gårsdagens store kunstnere, finder vi mennesker med stor indsigt i deres kunst, et dybt engagement og et stærkt ønske om at skabe en oplevelse af kvalitet. De kender deres metier og deres instrument- hvad enten vi taler om tanken, kroppen, musikken eller stemmen. Denne blog er dedikeret til stemmen som instrument og til den indre verden, som stemmen er et udtryk for. Dens mål er at skabe et meningsfuldt arbejdsgrundlag for den sanger, der vil lære at beherske sit instrument for at tjene den niche af kunsten, der udtrykkes gennem og med sangstemmen.